top of page
DSC02275.jpg
Jobopslag

Digital bogholder med kundekontakt

Kunne du tænke dig et job som digital bogholder i vores team inden for regnskabsmæssig assistance, hvor du får mange forskellige typer af opgaver og mulighed for personlig udvikling? Så er det måske dig, der skal være vores næste digitale bogholder i teamet. Her bliver du en del af en virksomhed, hvor der altid er erfarne og professionelle kolleger ved din side.

​

"Du kommer til at arbejde med digitalt bogholderi og kommunikation, der er knyttet til den enkelte opgave. Den ydelse, du leverer, er et rigtig vigtigt produkt for os, som betyder meget for vores kunder."

- Partner Ole Rygaard Andersen

​

Vi er mestre i sparring

Når du er en del af os, bliver du også en del af et sammenhold, hvor der altid er mulighed for at sparre med engagerede og erfarne revisorer, bogholdere og lønkonsulenter. Uanset om du vælger at arbejde på vores kontor i Ringsted eller i Vallensbæk, så vægter vi samarbejde og vidensdeling højt.

​

Dine kolleger prioriterer fortrolighed, engagement og indlevelsesevne. Men de er også en social gruppe, og som en del af den har du blandt andet mulighed for at deltage i forskellige arrangementer.

​

Erhvervsservice med variation

Du kommer til at stå for den digitale bogføring og diverse administrative opgaver for en række af vores kunder. Dine opgaver vil variere i både form og størrelse. Samtidig kommer kunderne til at være forskellige, og kommunikationen med flere typer mennesker og virksomheder bliver en stor del af din arbejdsdag.

​

Det er også dig, der:

  • udarbejder regnskaber i samarbejde med revisorteamet,

  • står for periodebalancer og kvartalsopgørelser med budgetopfølgning, og

  • afstemmer, konterer og tager dig af diverse andre daglige regnskabsopgaver for vores kunder.

​

Du er imødekommende og konstruktiv

Din lyst og evne til at arbejde med mennesker er noget af det, der kendetegner dig. Det er ikke kun vigtigt i forhold til din store kundeportefølje, men også fordi du har masser af kommunikation med dine kolleger.

​

Det er vigtigt, at du tør at være åben, for du kommer til at skulle håndtere forskellige udfordringer på forskellige måder. Du kommer også langt, hvis du er løsningsorienteret og konstruktiv, når du arbejder med mere komplekse problemstillinger.

​

Og så skal du selvfølgelig have styr på håndværket. Derfor forventer vi også, at du har nogle års erfaring som bogholder, gerne med kendskab til E-Conomic og/eller Uniconta.

​

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via "Søg jobbet online" nedenfor.

​

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at skrive til partner, Ole Rygaard Andersen på ole@sonderuprevisorer.dk.

​

Vi glæder os til at høre fra dig!

​

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex eller nedenfor på "Søg dette job".

bottom of page